Kollektivet skal vise at vold er uacceptabelt

“Den eneste næve vi tolererer” – med et close-up billede af et fist bump. Det er den korte beskrivelse af en plakat DSB har sat op på flere stationer for at vise, at vold mod personalet bliver politianmeldt.

De seneste måneder har gentagne gange haft mediehistorier om lærere, der er blevet slået, sparket, spyttet på eller kaldt for uacceptable skældsord. Den form for behandling kan få selv den hårdeste hund til at tvivle på sin egen duelighed som lærer, og den tvivl sætter sig i ens praksisfundament.

Vi er nok alle enige om, at fysisk og mental mishandling af lærere er lige så uacceptabel som vold mod togførere. Hos Statsbanerne blever der straks taget kontakt til ordensmagten, mens skolerne søger at løse problemet ad pædagogisk vej. Det er også fornuftigt – langt hen ad vejen.

Men på et tidspunkt må der siges stop! På et tidspunkt går det ud over lærerens helbred og agtelse – og så er det for sent at bremse udviklingen. Desværre ser vi gang på gang kolleger, der går ned efter at Lille Ole i 2. b har kastet en stol i hovedet på læreren. Eller også har Lille Ole brugt så voldsomme ord at kollegaen er rystet. Her er det for sent at sige stop – men det er sidste chance før det går ud over andre kolleger – og lærerkollegiet må stå sammen og sige fra.

Ingen bør udføre arbejde, hvor helbred eller agtelse er i fare – og derfor må kollegiet sige fra – ingen timer bliver læst i 2. b, før Lille Ole har fået tilstrækkelig hjælp til at kunne håndtere situationen, eller er blevet tilbudt et alternativt skoletilbud.

Vi skal være dristige og tapre – ikke dumdristige så vi risikerer vores egen velfærd for at undervise.